Om Otto

Blæksprutten der holder styr på skole og børnehave, så du slipper

Jeg har lavet Otto, fordi jeg selv er forælder med børn i både børnehave og skole, og dermed bruger af både Aula og ForældreIntra. To platforme, flere stuer, klasser og grupper, og en strøm af beskeder, opslag og ugeplaner, hvor det vigtige gemmer sig midt i alt det andet.

Problemet

Det er sjældent selve informationen, der mangler. Den er der, spredt over to systemer, i kanaler med hundredvis af tråde og i ugeplaner, man skal huske at åbne. Det, der koster, er at holde styr på det: Hvornår er der fotografering? Hvem bager til fredag? Skulle der gummistøvler med i dag? Var det i denne uge, der var tilmelding?

Den huskebyrde lander som regel hos én forælder. Otto er et forsøg på at tage noget af den, ikke ved at lave endnu et sted, man skal tjekke, men ved at samle det, der allerede findes, og pege på det, der kræver noget af dig.

Hvad Otto gør

Hvad Otto ikke er

Otto erstatter ikke Aula eller ForældreIntra. Institutionen kommunikerer, som den plejer, og Otto skriver ikke tilbage til dem. Han læser kun. Beskeder til andre forældre i Otto bliver i Otto.

Dine data

Du forbinder Aula med MitID og ForældreIntra med dit skolelogin, ligesom du gør i dag. Login-oplysninger gemmes krypteret og bruges kun til at hente dine egne data. Du kan altid trykke “Glem login” og forlade en institution igen.

Otto er lavet af én forælder, ikke et firma. Det er tidligt: ting kan gå i stykker, og jeg vil gerne høre om det. Data sælges eller deles ikke.

Sådan kommer du i gang

  1. Opret en konto. Du behøver ingen invitationskode.
  2. Forbind Aula eller ForældreIntra under Indstillinger › Skoler & import. Otto finder selv dine børn og deres stuer og klasser.
  3. Eller indløs en kode fra en anden forælder i klassen, hvis stuen eller klassen allerede er på Otto.